Synodontis granulosus - den ultimative malle fra Tanganyika søen

Ja der er ikke meget skrevet om denne malle, og det jeg skriver her er udelukkende mine egne erfaringer, og hvordan det ved rent held, lykkedes mig at få lov til at erhverve og holde dem. Så som sædvanligt en lang betragtning, om en fisk jeg har gående, og som nok er den fisk jeg holder allermest af. Undskyld til alle ciclide folkene - men de her er virkelig mine små babyer.

Hvorfor denne overskrift?? Jo for mig var, blev og er den stadigvæk den ultimative malle.

I januar måned 2005 så jeg for første gang dette vidunder hos CC. Vi var nystartede med Malawicichlider og var på vores første besøg hos en specialforretning indenfor cichlider. Her "sejlede" et stort antal af disse smukke maller rundt i et 1400 L akvarium. Jojo der var mange smukke fisk at kigge på, men jeg måtte flere gange tilbage og nyde synet af disse ukendte maller. Da vi havde fundet de ting vi skulle (kedeligt udstyr osv.) gik vi til disken for at betlale. Genert som jeg jo var spurgte jeg til de der "maller" og fik lynhurtigt smidt et navn i hovedet som jeg ikke fattede ret meget af. Spurgte så lidt til hvor store de blev, hvor mange man skulle/kunne have, og hvad man kunne have dem gående sammen med. Igen lynhurtige svar, som jeg på det tidspunkt slet ikke kunne forholde mig til.

Nåh men Martin er jo en frisk fætter, og sagde så: Skal du have et par stykker med hjem? Hmmm - hvad koster de spurgte jeg forsigtigt, nååh ja 2 kilo pr. stk. Øhhhh - nu er min mand meget gavmild - men her ville jeg nok mene, at jeg sprængte grænsen for hans gavmildhed, især når anbefalingen var, at man købte minimum 2 stk. Så trak pænt følehornene til mig det var altså dælme mange penge.

I månederne efter var jeg/vi troligt nede i Vallensbæk og kigge til disse maller HVER weekend - og bestanden svandt mere og mere ind. Folk købte dem rent faktisk. Jeg havde som den person jeg jo nu er, i mellemtiden fået læst op på lektien - havde fundet det rigtige navn, og ikke mindst hvilke forhold de krævede - så jeg måtte med et 312 L hjørneakvarium og et 480 L akvarium bare blive ved med at drømme

Jeg havde læst mange debatter om "hybrider" og "fiflen" med salg af disse maller især i USA - altså "falske granuer - sikkert pga. prisen. Mange en akvarist er blevet snydt på den konto - desværre.

I februar måned 2006 var der en debat på en anden side om, hvis man f.eks. havde kr. ?????? at gøre godt med, hvad skulle ens drømme akvarium så indeholde?. Her var mit klare svar Synodontis granulosus Havde i mellemtiden udvidet akvariestørrelserne betydeligt, og en opmærksom læser dengang, havde set mit indlæg. Jeg fik en PB Han havde da et par stykker af dem gående, og hvis jeg var interesseret, måtte vi da godt komme ud og kigge. Fik aftalt pris osv. og hæftede for 2 stk. på forhånd. Undervejs på turen derop, meddelte min gavmilde mand, at hvis jeg ville måtte jeg gerne købe 4 stk. Var jeg lige en lykkens pamfilius eller hvad???

Fortsættelsen kommer over flere indlæg - men her et par billeder af hvilken malle det var jeg tabte mit hjerte til i 2005. Bær venligst over med kvaliteten af billederne - disse maller er IKKE nemme at få gode skud af. De er lynhurtige og bevæger sig ikke gerne ud i åbent terræn, især lige efter man har fået dem hjem. Billederne er fra juli måned 2006.

Det er en kanon fin malle!! - så vidt jeg ved er den aldrig opdrættet i fangeskab endnu ...

Har dine nogensinde vist tegn på leg Yvonne ??

Ja det endte jo med at vi købte 4 stk. af disse maller, samt 6 stk. Phyllonemus typus som jeg faldt pladask for.

Kenneth insisterede på en bundvending, så vi kunne få 2 par med hjem.

En spand fuld af guld - havde jeg haft råd dengang, og vidste hvad jeg ved i dag om disse maller, havde jeg taget dem allesammen



Bundvending/udvælgelse

Takker Michael - ja den er rigtig fin - kommer med lidt mere af den indfo jeg har kunne finde rundt omkring senere.

Den skulle efter sigende være opdrættet af en enkelt person tilbage i 2006 - men de oplysninger holdes selvsagt meget tæt til kroppen, og efter sigende er det vist lykkes vha. hormonbehandling - men igen det er rygter, måske fra folk som er jaloux over at det er lykkes. Billeder af det "påståede" afkom er umiddlbart ikke at finde, og det var meget tys tys dengang. Synes dog bare, at hvis man knækkede opdrætskoden på så svær en malle, så ville man da helt klart vise hele omverdenen det i form af billed dokumentaton af ynglen.

Da jeg første gang begyndte, at undersøge forholdene omkring grauen, var der simpelthen så mange debatter på planet catfich om "falske" "opdrættede" granuer, der blev solgt til svimlende priser, folk blev taget godt og grundigt i bagen, også selv hvis de i god tro havde købt en VF granu. Dengang kostede en Vf granu i USA kr. 4500,00 helt vildt. Billeder flød i en strid strøm af uægte granuer, og folk var selvfølgelig rigtig kede af det.

Mange opsætninger bla. med adskillelse af kønnene over flere måneder, for at få dem i leg er afprøvet, dog uden succes. Det er aggressive maller som ikke bare kan adskilles, eller tilsættes andre artsfæller, uden risiko for at de slår hinanden ihjel. Jeg har ikke selv turde forsøge, at øge vores flok efterfølgende pga. disse beretninger. Har haft mulighed for senere, at erhverve både resten af Kennets flok på 5, samt 4 andre fra Jylland - men turde ikke. Skulle have købt alle 9 af Kenneth dengang - men er selvfølgelig glad for de 4 vi har i dag.

Det er jo en malle der lever dybt nede (set på over 60 meters dybde) og det må helt klart have en betydning for deres formering. Tror "biotopen" er meget svær at gengive i vores akvarier, hvorfor opdræt måske er så svært. Mange har jo prøvet rundt omkring i verdenen i flere år med langt bedre forhold end dem vores går under. Er overbevist om, at det MÅ kunne lykkes hvis de går i meget mørke omgivelser, helt uden selskab af fisk, men at der skal et rigtig stort klippe akvarium samt måske special fodring til, før det kan lade sig gøre.

Der kommer lidt flere billeder og selvfølgelig flere betragtninger senere.

Super fede maller og igen en super beretning og billeder,glæder mig allerede til fortsættelsen

Da vi på tidspunktet for købet af disse maller, kun havde Tropheus fra Tanganyika søen gående, blev mallernes fremtidige hjem af fodermæssige årsager, sat sammen med en lind strøm af Malawi fritsvømmere og sandsild. Dem går de også med i dag. Helt forkert - men fodret er vigtigt i mine øjne.

Igennem årerne har akvarierne de har gået i, været til en evig kilde til bekymring. Disse maller har behov for store huler/klippeopbygninger, og store huler er bare ikke nemme at have med at gøre når man også skal tage hensyn til at man har sandsild og fritsvømmere. Så akvarierne har ikke set for kønne ud når jeg skal være helt ærlig. Men i mine øjne må man skabe det bedste miljø for de fisk man vælger at holde.

I løbet af en lille måned efter hjemkomsten, lykkedes det mig at få disse maller gjort så trygge, at de kunne håndfodres. Det var stort, Billederne er bestemt ikke suveræne, men når jeg sidder og kigger på dem i dag, husker jeg på et splitsekund, hvordan det føles første gang det lykkes, at få så tæt kontakt med dem. Det var overraskende hvor "blidt" de søger fodret, og ligesom sutter/mærker omgivelserne uden at bide på nogen måde.

Den tillid er der den dag i dag, måske lidt for meget. Her 3 år efter, kommer de farende ud og søger efter mad, bare jeg nærmer mig deres akvarium. Så jeg får helt dårlig samvittighed, hvis det ikke lige er fodringstid, og de bliver snydt. Men synes egentlig det er dejligt, at de er så tillidsfulde. Før i tiden kaldte Kim dem for 10 kr's fisk. Man fik for 10 kr. hvis man fik lov til at se dem i 1 sek. og det var hårdt tjente penge må jeg indrømme, især når der var gæster.

Håndfodring

Jeg kan godt huske det påståede verdens opdræt... men det til tillægger jeg ingen betydning overhovedet!
jeg er fuldt overbevist om der ville have været billeder og beskrivelse af opdrættet hvis det havde fundet sted.
Det er vist meget normalt blandt de dygtigste opdrættere at man deler sine erfaringer, for netop at sikre
udbredelse af arten i vore akvarier.
Ergo ingen beskrivelse/billed = ikke en dygtig opdrætter = ingen opdræt ... sådan hænger det sammen i min verden.
Så bare klø på Yvonne, jeg tror personligt ikke at dekorationen som sådan er vigtig udover der nok bør være nogle kalksten til at opretholde ph og gh værdien.
Den med dæmpet lys er jeg med på, og i fodringen ville jeg jævnligt give dem artemia som er godt til rognsætning - ellers tror jeg ikke at foderet som sådan kan være en stopklods i den henseende.
OG SÅ MASSER AF FRED OG RO - så det også er påkrævet hos så mange andre af de dybere levende typer
hvis man vil have succes.
Og nok allervigtigst af alt, noget som mange ikke ejer ........ tålmodighed en dyd jeg selv øver mig på.

Dejlige billeder i øvrigt

Er helt enig Michael - det er meget mystisk fystisk med det "påståede" opdræt. Var det sket for mig - ville jeg slet ikke kunne få ned i begejstring og fortælle/dokumentere vidt og bredt om begivenheden. Intet nyt eller andre dokumenterede opdræt er der skrevet om sidenhen.

Ja jeg er nok på vej til af tynde kraftig ud i fiskebestanden, og disse 4 maller er sammenlagt med, at vores Malawi ikke fungerer tilfredsstillende i mine øjne, en kraftig årsag til det. Kunne godt tænke mig at have de 4 gående alene i vores 576 L, og se hvad der sker. Der ville de i hvert til fald få den nødvendige fred og ro og optimal fodring med krill, artemia og mysis som de elsker. Men vi får se hvad der sker

Hmm, ja har desværre lidt af skriveblokering, siden jeg startede denne debat - undskyld Håber fortsættelsen ikke bliver med for mange gentagelser.

Ifølge Pierre Bricard's "kæmpebog" Cichlids of lake Tanganyika, skulle disse maller kunne blive op til 43 cm store.

Jeg ved ikke hvad Bricard har fundet i søen tilbage i tiden, hvor bogen er fra. Men det er godt nok lidt af en størrelsesangivelse. Har ikke selv set billeder af eksemplarer i den størrelse nogen steder, men vil helt sikkert (med min ringe viden om disse maller) ikke på nogen måde betvivle hans udsagn.

Har på The Cichlid room compagnion fulgt et par debatter med billeder, taget af en fyr som har været heldig selv, at støde på disse maller dybt nede, og umiddelbart er de eksemplarer der er vist, slet ikke i den størrelse. Men det er egentlig lidt ligegyldigt for mig. Synes bare sådanne billeder er helt fantastiske, især med tanke på hvilken dybde de er taget på. Er desværre elendig til at spørge ind til tingene på engelsk, så har ikke stillet de hundredevis af spørgsmål jeg så gerne ville have stillet ham, om hans oplevelser med hans møder med disse maller i søen

Granulosus er altædende, den foretrukne menu hos vores er dog mysis, artemia, krill og rejemix. Som nævnt er de meget blide i mundtøjet, de er lynhurtige i deres fødesøgning, og er efterhånden bedøvende ligeglade med deres foderkonkurrenter. De maser sig ihærdigt på når der fodres, og er overalt i akvariummet, oppe og nede.

Jeg var rystende nervøs da vi hentede vores 4 stk. dengang tilbage i 2006. Tænk hvis de døde imellem mine uvidende fiskefingre, hvordan ville jeg kunne spotte eventuelle problemer på forhånd. Hvad skulle jeg gøre hvis jeg så tegn på mistrivsel eller sygdom. Havde jeg indrettet akvariummet godt nok. Jo der var sved på panden de første uger efter hjemkomsten. Her 3 år efter er jeg langt mere afslappet mht. disse fine maller. Det er jo også gået godt, og jeg har i dag en helt klar ide i mit hoved, om hvordan jeg skulle indrette det perfekte akvarium til dem, så alle deres behov mht. huler/skjulesteder bliver opfyldt.

De ynder at hænge ud i huler under store sten/moduler/store udhæng i en eventuel baggrund. De kan i timevis ligge ubevægelige højt oppe under et modul med ryggen nedad. De bruger minimal kraft på at "hænge" Men energi bruger de alligevel. En minimal viftebevægelse/justering med en sidefinne eller halen gør dog, at de åbenbart kan svæve frit i vandet. De ynder trange steder, som kan give akvaristen udfordringer og søvnløse nætter. Kan de nu sidde fast i den og den stensætning??. Der skal være stor plads, men alligevel skal det være trangt. Svært at beskrive.

Pt. har 3 af vores tilfredsstillende huler, som de er mere eller mindre skjult i. En enkelt er ikke velkommen i territorierne som er tilstede, og nøjes med at gemme sit hoved i en stensætning der er omkring 20 cm stor. Den er så alligevel ikke stor nok i mallens termalogi, og det meste af kroppen er fuldt synlig for akvaristen. Men den synes åbenbart at bare hovedet er dækket, så er det fint for den. Disse maller har helt tydeligt et strengt hireraki, som skal overholdes indbyrdes, ellers deles der tæsk ud til højre og venstre. Man kan med lidt intensiv observation sagtens spotte den nederst rangerende malle i dette hieraki, også under fodring. Det er dette hieraki jeg (uden af vide det 100%) tror man skal være påpasselig med at ændre på, både mht. at tilsætte nye ekselplarer, og når man ændrer opsætningen af huler osv.

Et par billeder med de sædvanlige kommentarer fra min hånd

Trange steder/bugen opad - det er livet for en Synodontis granulosus

Lidt flere med bugen opad.



Den store sten vejer ca. 10 kilo. Her gravede vores Phyllonemus typus sig ned under - et mareridt ved hver slamsugning af bundlaget - skulle konstant have styr på den åbning de havde på ca. 2 cm, så de ikke blev begravet af sand.



Stenen er vel omkring 45 cm. lang. Der er lang vej for vores granuer på ca. 15 cm. hvis de skal nå den størrelse. Håber selvfølgelig en dag at opleve mine "øjesten" vokser til den størrelse.



Her er trangt men jeg kan lige være her.

Forberedelsen til mallernes hjemkomst bestod fra min side i, at lime 5 plasticrør sammen med en dia. på 5 cm. pr stk. krydret med sand for at dække for det grimme syn. Denne kontruktion blev forsøgt skjult af store tunge sten. Nåh ja, jeg vidste jo ikke meget bedre, og hente oplysninger om mallerne på "nettet" var jo ikke just lige det der var det nemmeste dengang

Men akvariummet de skulle hjem til, var så også på 960 L - så på det område mente jeg nu ikke jeg var fedtet. Hulerne (ikke disse rør - de blev hurtigt for små og droppet) har i 3 år givet mig hovedbrud. Har i årene investeret flere tusind kroner i forskelligt inventar til disse maller og er stadigvæk IKKE tilfreds.

Har dog set et system da vi var hos Thomas A, konstrueret til cichlider. Et megatungt "gangsystem" under bundlaget. Den ide er meget besnærende at forsøge sig med. Men den er til gengæld ultimativ. Fed men ultimativ. Overvejer kraftigt at lave noget lignende i vores 576 L, selvom jeg er kontrolfreak. Har det meget svært ved, at lave indretninger i vores akvarier som jeg ikke kan kontrollere og ikke kan "komme" til. Det vil man ikke kunne med dybe gangsystemer under et bundlag. Er bange hvad der kan gemme sig af forkerte ting og sager i den slags system. Men alligevel med 4 maller i et 576 L - hvad kan der ske??? Sikkert ikke noget fælt når det kommer til stykket.

Lidt flere billeder til disse "tudefjæs" betragtninger Men betragtningerne skal så også ses som en opfordring: Det er sjældent jeg offentligt beder om input til vores akvariehold. Men her på siden er jeg jo i godt selskab, så kaster mig ud i det.

Nogen ideer til hvordan jeg får lavet et perfekt granulosus system evt. under bundlaget?? Hvad bekymringer skal jeg have (Michael A) til et rørsystem som det Thomas har mht. ting og sager, som kan ligge dernede og forpeste akvariummet? I har erfaringen med den slags. Hvad med byggematerialer??. Kunne man lave det i en noget lettere og mindre "ultimativ" konstruktion end den Thomas har lavet??



Røropbygning i starten til venstre side af billedet - i 2006 - ikke det jeg ville anbefale en ny granulosus ejer idag. Jeg har lært så meget mere om disse maller sidenhen


Der er langt over til granuernes huler under de tunge sten til højre på billedet, når man ser helhedsbilledet af opsætningen i 2006



I dag går de under lidt mindre forhold (720 L), men med en opbygning af endnu tungere sten/huler. De stortrives i forhold til, da de gik i vores 960 L. I mine øjne er det pga. akvariummets opbygning. Men den kan sagtens blive bedre for disse maller. Det er mit klare mål i fremtiden, at forsøge at skabe det perfekte granu univers i fangeskab.

Som før nævnt har vores granuer, af foder/adfærds mæssige årsager gået med, fritsvømmere og sandsild fra Malawi søen.

Ja ja, det er jo ikk' noget jeg just er stolt af, men det er det der har fungere bedst, da vores andre Tangaer også har helt specielle behov på hver deres måde

Her et par afsluttende billeder af granulosus på godt og ondt, i et virvar af forskellige samboere. Billederne viser bla. hvor store og "tunge" disse maller er, i forhold til de andre maller de har gået sammen med. Håber også de viser, hvorfor jeg tabte mit hjerte til dem tilbage i 2005.

Jeg vil så gerne give dem optimale betingelser her hos os, og arbejder konstant henimod, at de får deres eget akvarium med samboere som passer til dem 100%. Frontosa er ikke noget bud - Thomas, Gerner og Michael (bare så I ved det) Heller ikke tynde leptosomaer og den slags, som ellers holder sig i de øvre vandlag, hvilket jo ville være perfekt i dette tilfælde.

Flyt dig gnalling - lad far her komme til. S. granulosus skubber til en noget mindre S. petricola


Jaja, du er en stor frygtingydende kleppert - men se lige mit "gab", den slags kan du ikke hamle op med. P. typus i kamp om ikke eksiserende foder med S. granulosus


Du kan få et skub i røven kan du - hvis du ikke arter dig. Sådan er det med disse store maller - de flytter hvad der skal flyttes når de kommer på banen

Her bare lidt "kaosbilleder" til afslutning af mit inlæg, om disse fantastiske maller. Håber en dag at kunne vende tilbage her på forummet, med nye oplysninger om adfærd, forplantning osv. Det er i mine øjne den ultimative malle man kan holde (altså hvis man ikke kan få lov til at holde holde den der "red tail" - fra en helt anden verden)

Nååh jow, vi fylder jo alligevel ikk' så meget i den store helhed i et 960 L. Men for dælen vi er store når akvaristen kommer tæt på



En stor malle der vender på et splitsekund - man tror det ikke før man har set det IRL.



Electra, petircola, granolusus - ja mallerne er blevet tilbudt lidt af hvert mht. "samboere" i deres ophold her hos os.



Men sådan tror jeg det er i de fleste fiskehold. Man går konstant på kompromis med sine muligheder - selvom det dybest set, er imod ens overbevisning. Når man af egen erfaring med tiden lærer, hvad der reelt er det bedste for den enkelt art man har valgt at holde, så ønsker man i mine øjne at opnå det optimale akvarium, og den optimale indretning for sine dyr.

Vi elsker trange skjulesteder - selvom vi er robuste og udfarende store maller.



Hvad ville jeg med denne debat??? Ja jeg vil gerne på denne side, give danske akvarister et lille indblik i, en dansk akvarists begejstring for denne Tanganyikamalle. Forsøge at sprede erfaringen her på nettet, give de oplysninger videre som, jeg selv havde ønsket at have til min rådighed dengang i 2005, da jeg tabte mit hjerte til dette dejlige tangadyr.

Det er en dyr malle at anskaffe, men den er alle pengene værd i mine øjne. Jeg er slet ikke efter 3 års studier, erfaren på nogen måde, men jeg er alligevel i dag, blevet langt klogere på hvordan de reagerer på/i forskellige situationer, og jeg håber en dag, at kunne skabe det perfekte akvarium, så man måske kunne knække opdrætskoden på dem. Altså det er en Synodontismalle - hvor svært kan det være

Til alle ejere af Synodonti petricola - så springer denne malle IKKE - den er nysgerrig - men ikke i sådan en grad at den kan være til fare for sit eget helbred.

Som sædvanligt en super beskrivelse af jeres erfaringer Yvonne, der kan ikke være meget der er glemt ,
og billederne skal Kim også have ros for, jeg kan især godt lide billedet hvor typus og granulosus mødes.
Granulosus er kongen over mallerne, og jeg har selv flere gange overvejet den, da jeg er blevet tilbudt den til en god pris, men grundet kun et større akvarium, hvor der gik ynglende Gibberosaer, valgte jeg at springe fra.
Det kunne være super hvis i var de første til at knække koden med hensyn til opdræt, det ville være jer velundt, og der er en køber til yngel her, hvis det skulle lykkes jer.
Overvej nu den Frontosa en ekstra gang, den er så dejlig, og den kan også håndfodres, hvis i tør.
Vi skal alligevel nok få listet en kasse med små Frontosaer ind i bilen, hvis i sniger jer ind i jylland, og når først i har dem, så kommer de ikke videre, det ved vi, og vi ved at vi så kan følge deres udvikling de næste 25 år

P.S Jeg indtager selv tit den stilling som mallerne, med bugen opad, men det er sjældent hængende under loftet.

Godt skrevet Yvonne!

Bortset, selvfølgelig, fra de ufine bemærkninger om "tynde"Cyprichromis, som Vi jo alle ved, er det der skal til

Tjaa.. hvad skal man sige for en ny fyldsgørend beretning fra Yvonne, altid krydret med fine billeder fra Kim

Yvonne du ved jo godt ,store maller fortjener store samboer,så derfor ville frontosaer være oplagte som selskab

Takker for roserne allesammen, kommentarerne og forsøg på, at indsnige store blåstribede fisk her i hjemmet. Er stadigvæk ikke overbevist gutter

Havde lige glemt, at KimJ jo nu kigger mig over skulderen herinde, så ufine bemærkninger om "tynde" sild må jeg huske at tage mig i agt for

Men dejligt at I gider læse beretningerne, og giver feedback. Det luner helt sikkert.

Thomas var det Allan og Connies granuer du havde mulighed for at købe dengang?

Yvonne .. er såen nogle fætre ikke forfærdelige dyre?? grano´er en rigtig flot fisk , har kun set den IRL en gang, var også forelsket straks , det var i tyskland. men prisen var så vidt jeg husker VIRKELIG skræmmende desværre

Hej Lindum

Kiggede lige på Verduijn Cichlids og han har VF Voksen fisk til € 345

Så din hukommelse er ikke helt forkert.

Jo prisen kan godt virke skræmmende.

Men taget i betragtning hvor få eksemplarer der hentes fra søen årligt, og på hvilken dybde dykkerne skal ned, så afspejler prisen i mine øjne fint hvor svær/besværgelig den er at fange.

Mener at kunne huske at P. Bricard skrev at i 1985, blev der der max. eksporteret 20 eksemplarer til hele verdenen (dengang fik USA langt de fleste) Dette tal var også gældende i 2006 da vi købte vores. Kenneth som vi købte vores af, havde vist nok ventet over 1 år på dem han havde bestilt, og han fik 9 hjem. Det var så også ham der fortalte hvordan de blev fanget, og hvorfor eksportørerne ikke ønsker, at investere penge i at fange dem.

Pga. dybden (60 m) skal der bla. bruges lys (pandelamper) Lys hos de indfødte (i deres landsbyer) er en sjældenhed, så disse pandelamper forsvinder for et godt ord efter et dyk. De får kun fat i meget på eksemplarer på hvert dyk, og kun hvis de er heldige. Så der går en lind strøm af lamper tabt, hvilket selvfølgelig skal genanskaffes af fangsstationens ejer. Det er dyrt og besværgeligt, i forhold til alle de andre fisk/maller man kan fange dernede på langt lavere vand. Derfor kommer der så få ud af landet hvert år.

Da mallen ikke bare lader sig opdrætte som mange andre fine maller derfra, jah så er vi (kunderne) selvfølgelig i den forståelige situation, at det er dyre maller at købe. Sådan er det jo med de fleste fisk som ikke er nemme af få fat i, og især hvis de heller ikke kan opdrættes. Mit ønske har hele tiden været, at hvis man kunne knække opdrætskoden på dem, så ville det være en langt nemmere tilgængelig malle for flere akvarister. Ikke at den skulle blive masse eje, og ende hos akvarister der bare ser den, som mange ser på en ancistrus, men gerne hos folk som kunne have en interesse i, at lave mere opdræt, få spredt nye gener rundt omkring osv.

Problemet er i høj grad, hvor længe lever disse maller egentlig? Jeg tror de lever længe, hvis de skal nå en voksenstørrelse som den P. Bricard angiver. Men det er ikke nogen oplysninger jeg har kunne støve op, altså hvor gamle de bliver. Vores er måske vokset 4 cm. på de år vi har haft dem, og det er jo ikke meget.

Til gengæld virker det til at være nogle sejlivede maller, som man ikke umiddelbart skal være nervøs for dør, for et godt ord. Men man kan som nævnt risikere, at der ryger en på den konto der hedder at de kan være aggressive indbyrdes, især hvis man smider artsfæller sammen med en eksisterende flok, som har fundet sig til rette indbyrdes. Men sart virker de slet ikke til at være. Nemme at have med at gøre, fodermæssigt osv. Vil dog nævne at Kenneth havde haft vores gående i ca. 6 måneder, så det var heldigvis ham der havde stået for akklimatiseringen af dem efter hjemkomst fra søen.

Man kan blive lidt nervøs hvis man ikke kender til Synodntis maller, når man ser dem spise første gang. Deres maver bliver ballon store, og ser ud til at kunne springe hvert øjeblik det skal være. På billederne hvor de håndfodres kan man ane den begyndende forstørrelse af maven. Men det er umiddelbart normalt, det er grovædere af rang. De guffer som om de aldrig vil få et måltid mere, og især hvis de tager foderet i overfladen kommer der luft med ind.

Et par timer efter ædegildet, får de dog deres normale slanke form igen.

Kiwa skrev:

Jo prisen kan godt virke skræmmende.

Men taget i betragtning hvor få eksemplarer der hentes fra søen årligt, og på hvilken dybde dykkerne skal ned, så afspejler prisen i mine øjne fint hvor svær/besværgelig den er at fange.

Ja det er uhyggeligt,fordi det er sku ikke dem der dykker (de indfødte) der scorer kassen.

Helt enig Gerner.

At vi vesterlændige er i stand til, at betale disse priser for fiskene og gør det, er tit i mine tanker.

Det er lidt som med priserne på fødevarerne herhjemme. Den høje pris vi betaler, havner bestemt ikke direkte hos landmanden/producenten. Jeg ved selvfølgelig godt, at mange i leddene efter produktet er avlet/fanget også skal leve. Transport, importtilladelser osv, alt sammen holder en masse folk i arbejde og koster selvfølgelig.

Men tænk hvad kr. 2.500,00 ville betyde for en enkelt dykker pr. dyr?? Tror slet ikke de ville kunne forholde sig til sådan et beløb.

Til gengæld har både Kenneth og Carsten fortalt, at de ansatte der er på den fangststation de har været nede og besøge (både dykkere og øvrigt personale) får en god løn i forhold til andre steder. Samvittigheden over den store prisforskel bliver nok ikke mindre, men har bla. haft nogle gode samtaler med Dan (han er ikke her på siden til orientering), som har rejst meget i Afrika i forbindelse med med hans arbejde, og det med løn osv. er ikke bare lige til. Hvis man f.eks. vælger, at betale en forholdsmæssig stor løn et sted, så kan det skabe store problemer for befolkningen, som vi har meget svært ved at sætte os ind i.

Det var lige et sidespring - men helt klart noget jeg med glæde tager med i sådan en debat. Så rigtig fint du bringer det aspekt med ind Gerner, tak for det.

Jamen du har da ret med at de indfødte tjener godt på fangststationerne i forhold til ham der skal brødføde en hel familie som bonde,men til trods for det er det stadigvæk ikke dem der skummer fløden. Jeg ved da fra vores sponsorbarn , hvad de kan købe for 100kr....ja det er meget ,så hvis de fik 2500kr for hver fisk behøvede de kun fange 2 så kan de leve de næste 2-3 år uden at lave noget.Jeg har også fået fortalt af Niels Ventzel som har været i Malawi mange gange,at dem der arbejdede på stuart grants station ikke fik så stor en løn,det havde han prøvet og så så han dem ikke de næste 14 dage efter ,fordi så gik de på druk,og sk*d på geant og hans fisk.Så det drejer sig nok om at finde den gyldne mellemvej.

Gerner skrev:

dem der arbejdede på stuart grants station ikke fik så stor en løn,det havde han prøvet og så så han dem ikke de næste 14 dage efter ,fordi så gik de på druk,og sk*d på geant og hans fisk.Så det drejer sig nok om at finde den gyldne mellemvej.

Der er noget af sagens kerne, og det er ikke kun i Afrika man oplever denne logik.
Så kan man diskutere hvorfor det er sådan i disse lande.

"Lille" Carsten har oprettet en tråd på C.dk hvor han vil give et beløb til børns skole hvis de fanger fisk til Viktor. Men der kommer så forskellige problemstillinger ind ved en sådan ordning. Så det er svært at hjælpe et fattigt folk på fode.

Som beskrevet længere oppe...flere penge pr. fisk vil bare give for store huller i produktion,og for meget fredags syge men i sidste ende vil det i al sin enkelthed betyde meget dyrere Fisk heroppe i lille DK!!!tænk sig om en lokal dykker dernede skulle have 2500,- for hver Granulosus de finder,ja de ville sikkert koste ca 5 gange så meget for os herhjemme...hvilket skræk-scenarie...prisen hænger så iøvrigt også sammen med fiskens beskaffenhed!!!men der jo så også andre fisk der findes i tusindvis,som handles forholdsvis billigt,men som desværre bliver dyrere af at de er noget skod at transportere,og så i sidste ende kommer højere op i pris da de dør under transport...ja,det er så en anden historie...